Kom helt tæt på weekendens elitegolf i Gyttegård

Weekenden byder på en af Danmarks stærkest besatte golf eliteturneringer, og du kan komme helt tæt på, i Gyttegård Golf Klub


Hovborg Kro Open, en af Danmarks stærkest besatte eliteturneringer, afvikles i kommende weekend på banerne i Gyttegård Golf Klub ved Billund.

Turneringen der afvikles over i alt 54 huller med maksimalt 72 deltagere, starter lørdag med 36 hullers kvalifikation, hvoraf de 40 bedst kvalificerede fortsætter til søndagens 18 finalehuller.

Turneringen er tidligere vundet af bl.a. Morten Ørum Madsen, Jeppe Huldal, Søren Hansen.

Cuttet (hvor dygtig skal man være) for at komme med blandt de 72 spillere i årets turnering blev et handicap på 1,2 hvilket er det laveste i turneringens historie.

Med så dygtige spillere på startlisten bliver der rig mulighed for at opleve golf på særligt højt niveau.
Sidste års vinder Morten Lykkegaard er klar til at forsvare titlen, og fra Gyttegårds egne rækker stiller otte lokale spillere til start, i kampen om den flotte pokal. Sidste års bedst placerede lokale spiller var Nicolai Højgaard som kom ind på en flot 6. plads.

Turneringen ”skydes” i gang lørdag den 14. maj kl. 08.00, og tilskuere er velkommen til at nyde elitegolf ganske gratis på helt tæt hold.

Billede: Morten Lykkegaard (vinder 2015) i selskab med kroejer Jørgen Jørgensen fra Hovborg Kro, der har været sponsor for turneringen i mere end 10 år
Billede: Morten Lykkegaard (vinder 2015) i selskab med kroejer Jørgen Jørgensen fra Hovborg Kro, der har været sponsor for turneringen i mere end 10 år