Kun få mødte op til frivillig-møde

Foto: Louise Dyring, Red Barnet


Det er ikke kun i de lokale idrætsforeninger, der er mangel på frivillige. Også i de humanitære organisationer kniber det med den ulønnede arbejdskraft. Eksempelvis i Red Barnet Billund Klubben, som forleden havde indkaldt til frivilligmøde, hvor der netop blev efterlyst flere frivillige:

Kun seks frivillige mødte op, og dermed blev hovedet i den grad slået på sømmet i klubleder Finn Frandsen efterlysning af flere hænder.

Red Barnet Billund står bag både en familie-oplevelsesklub, der er for forældre som af forskellige årsager har brug for hjælp til at give deres børn god oplevelser, og en Juniorklub, rettet mod unge fra 12 år og opefter. I Juniorklubben kan de unge dyrke socialt samvær med andre unge under overskriften: alt kan ske og der er åbent for kreative forslag og spontane idéer.

– I Juniorklubben har vi fokus på det positive, og der er rum og plads til udfoldelse og egne initiativer. Der er klubaftner fra 18:30 til 21 hver tirsdag og torsdag, siger Finn Frandsen og opfordrer alle, der vil være med til at støtte og hjælpe de unge som frivillig, om at kontakte dem på 24 84 53 34.

 

Foto: Louise Dyring/Red Barnet