Kviktest-center i Billund flytter fredag

Foto: Region Syddanmark


Højsæsonen for turister i Billund er lige om hjørnet, og det betyder at LEGOLAND Castle Hotel snart åbner for gæster. Det betyder, at kviktest-centret i Billund, som indtil nu har været at finde i receptionen på LEGOLAND Castle Hotel, holder flyttedag.

Kviktest-centret flytter dog kun lige rundt om hjørnet til konferencecentret på Hotel Legoland, Aastvej 10A i Billund.

Flytningen giver mulighed for at udvide testkapaciteten for at imødegå det store behov for kviktest for COVID-19, og kviktest-centret vil på den nye placering stadig være lettilgængelig for både lokale borgere samt de mange turister, som skal bruge coronapas for at gøre brug af byens forlystelser, caféer og lignende.

Den første dag, hvor man finder kviktest-centret i de nye lokaler, er fredag den 18. juni.

De nuværende åbningstider fastholdes efter flytningen.

billund.dk/kviktest kan man se en oversigt over alle kviktest-muligheder i Billund Kommune