Jeg synes, det er meget positivt at vores statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale sætter fokus på vores mest udsatte børns vilkår.

Fjerner vi de børn, der har behovet? Det vil til alle tider være et spørgsmål, der ikke entydigt kan besvares. Jeg har som socialrådgiver arbejdet med børn og familier siden 1996. Set i bagklogskabens klare lys – så er der børn vi burde have anbragt tidligere.

Lad mig slå fast: Hvis børn kan bringes i positiv trivsel og udvikling hos deres forældre, så er det absolut det bedste for alle – vi skal ikke fjerne børn med mindre at det er nødvendigt. Familieorienteret tidlig indsats og kontinuitet i sagsbehandlingen er af afgørende betydning.

Jeg mener ikke, vi skal have som mål, at flere børn skal tvangsanbringelse, men jeg er helt enig i, at vi skal anbringe børn, så tidligt som muligt. Dette for at undgå at børn bliver udsat for massiv omsorgssvigt, der i større eller mindre grad påvirker barnet resten af livet.

Jeg tror, at flere børn kunne profitere at kortere anbringelsesforløb, hvor der sideløbende blev arbejdet massivt med forældrenes kompetencer.

At børn anbringes frivilligt er vigtigt for barnet. At få mors og fars accept til at flytte ind hos andre og synes godt om dem, er de bedste forudsætninger for, at en anbringelse lykkes. Når forældrene er modstandere af anbringelsen, er barnet loyal over for forældrene.

Jeg kan godt lide tanke om, at første dag i et barnets anbringelse er første dag på vejen hjem. Det, tror jeg, kan lykkes i en del af vores anbringelser, hvis vi sætter målrettet ind på at arbejde med forældrenes kompetencer, mens børnene er anbragte.

I de sager hvor forældrekompetencerne er så små eller reelt ikke tilstede, da kan vi med fordel tænke i bortadoption – gerne åbne adoptioner, da jeg tror, børn har brug for at kende deres ophav og i et vist omfang have kontakt til dem.

Tænk bare på de tv udsendelser hvor adopteret børn opsøger deres biologiske ophav og hvilken betydning det har for deres liv og trivsel. Bekymringen for deres forældre kan vi ikke tag fra børnene, men vi kan hjælpe dem til, at det ikke fylder for dem i en sådan grad, at de bliver hæmmet i at leve deres eget liv.

Jeg synes, vi ude i kommunerne gør det bedste vi kan med de ressourcer, der er til rådighed på forebyggelses og anbringelsesområdet.

Vi skal blandt andet gøre myndighedsarbejdet mere attraktivt for at tiltrække de erfarne og kvalificeret medarbejdere, så vi opnår mere kontinuitet i arbejdet.  Det vil i min optik kræve, at der fra regeringens side afsættes flere penge til området.

Jeg glæder mig over at social- og indenrigsminister Astrid Krag siger, at regeringens ambitioner på anbringelsesområdet skal suppleres af et generelt løft af området.

Med venlig hilsen

Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, Gruppeformand for den Socialdemokratiske Byrådsgruppe, Billund Kommune