Læserbrev: Bevar Skadeklinikken i Grindsted!

Arkivfoto: Grindsted Sygehus - Foto: Region Syddanmark


Der skal sendes et klart budskab til regionalrådspolitikerne om at Skadeklinikken i Grindsted skal bevares.

Det bliver et stort tab for den borgernære sundhed hvis Skadeklinikken i Grindsted ender med at blive lukket, derfor må det være en “ommer”!

Skadeklinikken er en vital del for sygehuset og et aktiv for alle i kommunen både for borgerne og erhvervslivet….

Skadesklinikken har ca. 4000 henvendelser om året og den geografiske placering i hjertet af TREKANTEN Herning mod nord, Esbjerg mod Vest og Vejle mod Øst gør Skadeklinikken i Grindsted unik i sin placering.

Det geografiske landområde i denne TREKANT udgør omtrent lige så stort et geografisk område som Fyn! Det betyder, at borgerne kommer til at køre langt efter hjælp hvis Skadeklinikken lukkes!

Desuden er det billigere at besøge en skadeklinik end en skadestue – prisforskellen er ca.250 kr. pr besøg,

Flere vil henvende sig til skadestuerne uden for regionen – endnu en ekstra omkostning.

Sådan er argumenterne for at bevare Skadeklinikken mange.

I Støtteforeningen for SVS Grindsted vil vi gøre hvad vi kan for at få vores regionsrådspolitikere til at træffe den rigtige beslutning – BEVAR SKADEKLINIKKEN I GRINDSTED!

Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup

Formand for Støtteforeningen SVS Grindsted.