Læserbrev: Byrødder er ikke sagsbehandlere


Jeg er ved at “afslutte” min første periode som byrådsmedlem – meget, meget spændende periode, dog også med flere negative overraskelser.

Sidste eksempel er navneændringen af Søndre Skole og Stenderup Skole, som nu bliver til Lynghedeskolen. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan kan det fylde så meget for dig, Ulrich?

I sidste ende står vi som politikere på mål for det som vedtages. Er et punkt til behandling i et udvalg eller byråd – er det også en politisk beslutning – ellers bør ting flyttes til “forvaltningsafgørelser” – jeg ønsker ikke at være sagsbehandler. De ting vi drøfter skal være til debat/diskussion.

 

Stå på mål for, og stå ved det som man beslutter – sådan ønsker jeg at blive mødt omkring mit politiske engagement.

Derfor også mit naturlige skifte til et ny parti – som grundlæggende bare ønsker det bedste for borgere og ansatte i kommunen – ved at føre en politik med handling bag visioner og ambitioner.

Håber I er med os omkring ny politisk retning for alle i Billund Kommune, hvor simple ting som mavefornemmelse og sund fornuft også spiller ind hos os.

Radikale Venstre – Jeres stemme for alle i hele kommunen. Vi har stor appetit på at gøre en forskel for unge som ældre i den nye kommunalbestyrelse.

 

God sommer.

Venlig hilsen

Ulrich Kristensen, Byrådsmedlem for Radikale Venstre, Billund