Læserbrev: Der er plads til forbedringer

Jeyarajah Rasiah er medlem af Billund byråd for Socialdemokraterne. Foto: billund.dk


Byrådsperioden nærmer sig sin afslutning. Når jeg ser tilbage på de sidste 4 år, hvor jeg har siddet i Social- og sundhedsudvalget, så har vores ældreområde været udsat for kritik på mange områder. Men nu går det i den rigtige retning, synes jeg. Jeg kan nævne følgende områder: Decentral ledelse er på plads og nye ledere er ansat. Gælden er blevet slettet, ældreområdet er tilført flere midler og der er kommet styr på økonomien.

Sygefraværet er også faldet, men vi er ikke i mål endnu, der er plads til forbedringer. Jeg ved, at personalet løber hurtigt og er meget presset.  Det skal vi rette op på i den kommende byrådsperiode.

Derfor ser jeg med fortrøstning på fremtiden.

Det er utroligt vigtigt, at det kommende byråd vil arbejde for en velfungerende og omsorgsfuld ældrepleje. Tillid og værdighed i et godt samarbejde mellem borger og personale – det skal vi fortsat arbejde for.

 

Med venlig hilsen

Jeyarajah Rasiah, Byrådsmedlem og byrådskandidat for Socialdemokratiet.