Læserbrev: Det kostede Borgerlistens valgkamp


Vi går ind for fuld åbenhed – både økonomisk og politisk.

Og da vi er blevet spurgt, hvad vores valgkamp kostede, lægger vi gerne den samlede regning frem. Den er netop blevet gjort op og prisen var: 47.414,12 kroner – alt inklusive.

Det beløb dækker både annoncer i aviser og på Facebook, tryk af valgplakater, streamers, bannere og jakker og T-shirt. Pengene har vi selv betalt – med undtagelse af et par enkelte mindre bidrag fra virksomheder og privatpersoner.

Dette er ikke en opfordring til de andre politiske partier, om at lægge deres valg-budgetter frem – selvom det da kunne være sjovt at sammenligne…

Venlig hilsen

Ole Marcussen, Borgerlisten i Billund kommune – DINE stemmer i Billund Byråd.