Læserbrev: En enhed – en helhed

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum Billund kommune.


I rigtig rigtig mange år af mit arbejdsliv, har jeg “rejst” ud af kommunen for at arbejde i byer som Vejle, Horsens og Skanderborg – at flytte har aldrig været en overvejelse, fordi her trives vi som familie.

Nu skal vi så have snakken om en kommende motorvej igen, jeg læser også at en af vores lokale ejendomsmæglere hilser den velkommen…

“Gedestien” fra nord mod lufthavnen, kræver bestemt en opgradering – har nærmest været glemt landspolitisk i alt for mange år….

Jeg ønsker til gengæld ingen motorvej vest om Billund by, så hellere NEJ tak til motorvej.

Ved de borgere som ikke forstår denne modstand, hvor tæt på Billund by den er planlagt – iflg. VVM undersøgelserne? men de tages jo heller ikke til “indtægt” blandt politikere længere….

Ved de borgere som ikke forstår denne modstand, hvordan motorvejen skal etableres i terrænet – jvf. VVM undersøgelserne? den skal hæves over nuværende niveau, for at sikre afløb af bl.a. regnvand!

– Jeg ønsker for Billund og hele kommunen, at byen kan vokse mod sydvest, som en enhed

– Jeg tror ikke på at den samle os, nærmere det modsatte (det er så en personlig følelse, som tiden kun kan vise hvis nu den kommer….)

– Ingen støj indover byen (oftest vestenvind), og nej der findes ikke smarte modeller som kan sikre os mod dette – ikke et eksperiment, og noget med “lad os nu se….”

– den største aktivitet omkring turisme har vi i den østlige del af byen/kommunen (bl.a. Wow Park & Lalandia) + nyt projekt for hele “travbanegrunden”

Jeg har været pendler i mange år, og nej 3-5 minutter i sparet/vundet transporttid er altså ikke afgørende for mine valg?

Afgørende er de nære værdier som familie, venner, skole, institutioner, foreningsliv osv…

Hvis vi ønsker bosætning er det de nære værdier vi skal have fokus på – hvad er det som “Børnenes hovedstad” kan – hvordan støtter vi bedst vores foreningsliv, er det trygt og godt at blive ældre i vores kommune osv..

Hvorfor skal man tilvælge Billund kommune?

De internationale ser nogle muligheder i og omkring byen, men er deres bevæggrunde helt at sammenligne? De HAR truffet et valg allerede ved at søge muligheden for at arbejde her.

Ejendomsmægler Lene Eg Madsen mener at en kommende motorvej vil gøre det nemmere for en familie fra f.eks. Århus at vælge os til pga en motorvej… nej vel, hvorfor de skulle vælge os til, må ligge i de nære værdier.

På samme måde, som vi som familie aldrig har overvejet at flytte herfra!

Jeg sætter kæmpe stor pris på den nærhed jeg oplever, når jeg bevæger mig rundt i kommunen, jeg mener det når vi som politisk forening siger “en kommune, en vej – sammen”

God sommer

 

Venlig hilsen

Ulrich Kristensen, Lokalpolitisk Forum