Den lokale Jan Christensen kom over og spurgte til om der var rettelig højde på plakaten som jeg ville montere. Jeg kiggede på ham og skubbede Kris 10 cm op. Der var lidt luft til Anni.

“Så nu passer det” svarede jeg. Dertil svarede han; “ nå så de Radikale skubber også bare til andre uden tilladelse”…. Ok tænkte jeg – en konflikt var under opsejling. Jeg trådte ned og gik over til manden.

62 årige Jan Christensen. 6 mdr til dødsdag!

Svarede han. Hold da op tænkte jeg.

Så fik vi en lang snak om livet. Råt for usødet.

Han følte sig alene. Vennerne kom ikke – de var bange for at snakke om døden.

Så han havde inviteret dem til fest – så skulle de komme. Der blev drukket tæt og snakket og grint.

Nu skulle han til Mallorca med børn. 70t.

Hvad betyder penge når man kender sin dag.

Jan har sparet op til sin guldalder og føler nu at hele opsparingen er spildt.

Han var ikke sur på samfundet – han får en god behandling. Han synes livet er uretfærdigt.

Jan er skuffet over regeringen og de Radikale. “I tager alle vores penge og lader erhvervslivet gå konkurs i Covid’s navn”.

Jan er elektriker og installatøruddannet.

“Lad os beholde vores penge så vi kan leve et liv”

“Vil du stemme på mig – Bjarne – som menneske”? Så kan jeg måske gøre en forskel inde fra?  Spurgte jeg

Han kiggede mig dybt i øjnene og sagde – ja hvorfor ikke!” Nu skulle han hjem og lave en rejemad til sin kæreste, som kom sent fra arbejde.

Det gav pote at skubbe til Kris. Tak til Kris… imens Anni som en anden dronning sad og kiggede med fra oven. Vi vil vel alle det samme – have og skabe et godt liv.

Med venlig hilsen

Bjarne Lastein, Radikale Venstre folketingskandidat