Læserbrev: Grenevej – sammen finder vi ud af det

Mikkel Jakobsen, DF Billund


Der er gang i udviklingen i Billund Kommune, især i og omkring Billund by går det stærkt, og nogle gange måske lidt for stærkt for nogen.
Motorvejsforløb (Jeg ser en løsning øst om Billund by som det mest optimale, af hensyn til Billund bys udvikling.), trafiksikkerhed i Billunds centrale rundkørsler (Jeg synes der ser ud til at være fundet en acceptabel løsning.), og lige her og nu, hvad gør vi med Grenevej?

Jeg håber og tror på Trafik og Miljøudvalget finder frem til en løsning, der bliver både borgervenlig, fremtidssikret og økonomisk ansvarlig.

Efter min mening vil det så heller ikke være en mulig løsning at følge forvaltningens indstilling i denne sag, hvis der skal tages hensyn til beboerne i området langs Grenevej, og det skal der!

Så kære Teknik og Miljøudvalg, jeg synes I skal finde jeres egen løsning på vejforløbet, og sørge for sammenhæng omkring cykelstien. Det vil også passe fint med vores strategi om at sammen finder vi ud af det.

Med venlig hilsen
Mikkel Jakobsen, Dansk Folkeparti Billund