Undlod Statens Institut for Folkesundhed en supplerende analyse i den registerbaserede undersøgelse, som skulle vise om sygdomsforekomsten i Grindsted var højere, jo tættere man boede på forureningen?

I 2018, da borgerne henvendte sig til regionen, fordi de var bekymrede for, om man blev mere syg af at bo i Grindsted, var der især én bekymring, der gik igen. Blev man som borger mere syg, jo tættere man boede på forureningen.

Der blev holdt flere møder vedrørende dette spørgsmål, både med borgergruppen, i styregruppen for projektet men også med forskerne.  Derfor kan man også læse i projektbeskrivelsen, som regionen godkendte, at formålet med den registerbaserede undersøgelse bland andet skulle være at, undersøge om sygdomsforekomsten stiger, jo tættere borgerne bor på forureningen i Grindsted.

I forskningsprotokollen blev spørgsmålet ændret til, at en supplerende analyse skulle undersøge, om borgerne i nogle områder af byen har en højere sygdomsforekomst end grindstedborgere, der bor i andre områder i byen.

Den supplerende analyse  er desuden omtalt i alle udkast af rapporten, som blev lavet, inden den endelig rapport stod klar.

Men analysen er ikke at finde i den endelige rapport.

Det undrer mig.

Især fordi at sammenligningerne mellem områderne i Grindsted er fortaget. Det viser et udkast som er medsendt i en mail fra forskningsleder Anette Kjær Ersbøll 10 dage før, at rapporten er klar, og som hun sender til 2 af regionens medarbejder.

Selvom der var en bekymring fra Statens Institut for Folkesundhed og Styrelsen for Patientsikkerhed for, om sådan en analyse overhovedet kunne vise statistisk signifikans, når man inddelte byen i 4, da antallet af sygdomstilfælde kunne give for få observationer, så viste udkastet, at lungekræft, slagtilfælde, ALS, skjoldbruskkirtelkræft, sklerose, parkinsons samt neurologiske lidelser, der udover ALS og Parkinsons også dækker demens, både en markant større forekomst, men også statistisk signifikans i område 3 og 4.

I undersøgelsen blev Grindsted inddelt i 4 områder.

Område 1 var længst væk fra forureningerne og område 4 klos op af forureningerne.

Tyder analysen måske på det som var borgernes helt store bekymring fra start?

At jo tættere man bor på forureningen i Grindsted jo højere er sygdomsforekomsten også.

Hvorfor undlod man den supplerende analyse i rapporten, som var en del af den undersøgelse som regionen havde bestilt ved SDU og hvorfor mødtes forskningsleder Anette Kjær Ersbøll med medarbejdere i regionen den 30 april 2020 for at tale om den supplerende analyse?  Medarbejdere som også var en del af styregruppen og som medvirkede til at godkende forskningsprotokollen og hvis formål blandt andet var at sikre den faglige relevans.

Venlig hilsen

Jill í Toftum, Billund