Læserbrev: Jeg vil arbejde for landdistrikterne

Erling Christensen


Efter mange år i den organisatoriske verden, hvilket senest har indbefattet forskellige landbrugsforeninger og landdistriktsudvalg – dette krydret med et familie- og arbejdsliv gør, at jeg mener at kunne bidrage positivt i det kommende byråd.

Landdistrikterne

Landdistrikterne skal udvikles og dette er en løbende proces – uden en udviklingsstrategi for landdistrikterne,  vil det på sigt også gå udover vores centerbyer – Billund/Grindsted. Så for mig udelukker det ene ikke det andet – altså en stærk landdistriktsstrategi og en udviklingsplan for centerbyerne.

I landdistrikterne er det ekstrem vigtig, at vi påskønner den frivillige indsats der foregår – det er virkelig guld.

Under landdistriktsstrategi tænker jeg også på bredbånd og mobildækning til alle.

Vores haller

Fordelingsmodellen vedrørende tilskud har været oppe at vende flere gange i det sidste halve år. I mit hoved kan man ikke sammenligne æbler og pære – altså ved at sammenligne selvejende – og kommunale haller – udgifterne er simpelthen så forskelligartede.

For mit vedkommende har jeg gennem mit netværk påvirket beslutningsprocessen, da der virkelig var mange punkter som ikke var gennembearbejdet.

Det undre mig også, at formanden for en idrætsforening bringer ønsket om en ny fordelingsmodel op i byrådet, når man ved at der altid vil være tabere, når alle skal være ens.

Den 21. november kan du trykt stemme på mig, jeg vil arbejde for hele kommunen, men specielt landdistrikterne, hvilket jo indbefatter min by, Sdr. Omme.

 

Længst i eget hjem

Der er selvfølgelige mange faktorer, som skal være i orden. Med garanti ønsker de ældre også at blive længst mulig i eget hjem, men der skal være opbakning dertil.

Simpel lille ting som senioridræt, mener jeg, at kommunen skal give tilskud til, så de på lige vilkår som yngre kan dyrke idræt. Nogle ældre kan ikke finde pengene til senioridræt.

Flere til senioridræt øger man den ældres livskvalitet samt man bliver styrket fysisk ved at deltage og dermed kan blive længst mulig i eget hjem.

 

Vi er godt ved muffen.

Vores kommunes økonomi er rigtig god. Vi er på det nærmeste gældfri og penge på kistebunden.

MEN !!   Der er områder, hvor vi kan gøre det bedre – f.eks. ældreområdet.

Vi bruger i dag ca. 230 mio på området, men vores ældre føler ikke, at de får den fornødne pleje. Vores personale på plejehjemmene løber stærkt – vores sygefravær ligger højt på området. Omkostninger til vikardækning stiger.

Det vil jeg være med at ændre på – en intelligent måde til gavn for borger og personale.

Den 21. november kan du trygt stemme på mig, jeg vil arbejde for hele kommunen, men specielt landdistrikterne, hvilket jo indbefatter min by, Sdr. Omme.

 

Venlig hilsen

Erling Christensen, Sdr. Omme, Byrådskandidat for Venstre