Læserbrev: Jeg vil stadig have en hal ved Vestre Skole


Jeg har tidligere ønsket mig en hal ved Vestre skole, det ønske har jeg såmænd endnu.

I politik tager ting tid. Vi har besluttet at bygge 2 kunststofgræsbaner, disse ligger stadig ’’brak’’ på trods af afsatte midler og et pænt tilskud udefra, så mon ikke de kommer i efteråret 2018.
Så hvis vi er nok der kæmper for en hal til Vestre skole, så kunne 2019 være mirakelåret for det. Efter debatten i dag på skolen, kan man læse på JV.dk at nu renoverer vi, så ser vi på behovet om en hal efterfølgende…..

Øh undskyld mig, men de argumenter jeg har frembragt for en hal ved Vestre skole, de bliver ikke anderledes af at vi renoverer.

– Skolens elever spilder undervisningstid på transport
– Skolen har brug for flere kvm. for at leve op til skolereform ifht motion og bevægelse
– Skolen har brug for et samlingssted / lokale til terminsprøver
– Idræt er eksamensfag, så vi skal sikre vi når normtallet
– Idrætsundervisningen kan gennemføres uden aflysninger pga. arrangementer

Så hvis du også har det ønske, så stem personligt 21/11

Venlig hilsen
Lars Hansen
Nr. 18 på Venstres liste.