Læserbrev: Kom nu med den cykelsti!

Inger Donslund


40 års kamp for en cykelsti fra Vorbasse til Billund må ikke stoppe, før den er en realitet.

Det kan gøre mig så vred at tænke på, at den samme slags politikere, som gennem årene ikke har villet være med til at sætte penge af til en cykelsti mellem Vorbasse og Billund over Skjoldbjerg, er den samme slags, som lukker busruter.

Om et år er der valg til byrådet!  Nu skal vi have et flertal, der kender til borgernes behov.

Alle vores nabokommuner har kilometer efter kilometer med cykelstier. Det kan da ikke passe, at Billund kommune vil stå tilbage for Varde og Vejen på dette område. Cykelstier er til gavn for trafiksikkerhed, sundhed og turisme. Trist, trist, at der ikke snart sker noget på denne strækning.

Med venlig hilsen

Inger Donslund, Vorbasse