Læserbrev: Mere serviceramme og mere anlæg


Skattelettelser er og bliver ikke vores kop te i Borgerlisten……..Men når betalingen sker gennem øget serviceramme og øget velfærd, så er vi til SALG……….

Det øgede provenu fra skattelettelserne går til fremtidige investeringer i infrastruktur.

Lige en lidt teknisk indledning:

Vi har en norsk oliefond i Billund kommune, hvor opsparingen bare stiger og stiger….Denne pengetank er skabt på selskabsskatter.

Vi har derfor, som nok den eneste kommune i Danmark, muligheden for følgende:

Øge vores pengetank, afvikle alt vores gæld, øge service- og anlægsrammen samt sænke skatterne………Det koster IKKE velfærd i Billund kommune at sænke skatterne, og husk vi kan allerede sætte dem op igen 2021, hvis det skulle være nødvendigt.

Hvad får vi med budget 2018:

  • Øgede resurser til dag- og skoleområdet og fortsat kvalitetsudvikling
  • Massive investeringer på ældreområdet og fjernelse af gælden
  • Massive investeringer i sociale tilbud og fjernelse af gælden

Vi udnytter den tekniske serviceramme til det maximale og overskrider den faktisk med omkring 7 millioner og det er vi helt tilfredse med. Men vi har i Borgerlisten stadigvæk mange ønsker og vil arbejde benhårdt for endnu mere velfærd for borgerne i Billund kommune.

2 ting vil vi slå fast:

  • Vi arbejder kun for borgerne i Billund kommune og skal ikke kæmpe en på landsplan fastlagt ideologisk kamp for både det ene og andet.
  • Budget 2018 koster ikke velfærd pga. skattenedsættelse – Så havde vi ikke deltaget i forliget……..

Ole Marcussen, Borgerlisten