Læserbrev: Nej til serviceforringelser på ældreområdet


Vi har oparbejdet en gæld på ældreområdet i 2015 på 11,3 mio. kr. Denne gæld skal afvikles med start i 2017 og der er allerede vedtaget besparelser, der betyder, at vi laver en besparelse på uddannelse af personalet med mindst 1/3 del af budgettet.

Vi forsøger samtidigt at få balance for 2016; men er endnu ikke klar på, hvordan dette år ender for ældreområdet.

Ovenstående betyder i min optik serviceforringelser for hele ældreområdet, og det vil jeg og Borgerlisten ikke være med til.

Derfor har Borgerlisten på sidste Social og sundhedsmøde foreslået en tillægsbevilling til udligning af den oparbejdede gæld fra 2015 på ældreområdet.

Vi ser, at personalet er presset til det yderste, og at sygefraværet desværre er højt og stigende. Derfor vil vi have fokus på arbejdsmiljøet og den generelle trivsel på ældreområdet. Det betyder alt at have gode normeringer og deraf tilfredse medarbejdere.

Vi er oprigtigt bekymrede for udviklingen og ønsker de bedste forhold for vores ældre i Billund kommune.

Ole Marcussen – Borgerlisten
Østerbrogade 9, 7200 Grindsted