Læserbrev: Øget støj fra Billund Lufthavn


Billund Lufthavn har søgt om, og fået tilladelse fra Billund Kommune, til at udføre godt 30.000 flere operationer, end de udfører d.d.

Dette ovenikøbet 900 meter tættere på Billund by.

Uden diskussion vil dette medføre mere støj til Billund by, end der aktuelt høres.

For nemmere at få godkendelsen, har både Billund Lufthavn og Billund Kommune, fortiet og fordrejet sandheden.

Billund Kommune er kendt for at være erhvervsvenlig, men når det er under disse omstændigheder, er det under falske forudsætninger, hvor sandheden tilbageholdes og lokalbefolkningens helbred sættes over styr.

 

Venlig hilsen

Hugo Sørensen, Billund