Læserbrev: Ønsker, tanker og visioner til det kommende budget


Håber alle nyder det danske sommervejr?

Sommerferien er for mit vedkommende lagt bag mig, privat har vi bidraget lidt til den kommunale statistik ved at sælge huset i Billund til et ungt par udefra med 2 børn, og vi påbegynder selv et nybyggeri andet sted i byen.

Her i august og ind i september er kalenderen fuld af høj mødeaktivitet pga. de kommende budgetforhandlinger. Vi er priviligeret i Billund Kommune qua en meget høj indtjening på selskabskatter.

Nogle af mine personlige ønsker til det kommende budget og de følgende budgetforhandlinger de kommende år er (skal sige at disse ikke er afstemt med gruppens ønsker):

– en mere decentral ledelse af vores plejecentre
– maximum 22 elever per klasse ved opstart af skoleår. Fordelingsnøglen er selvfølgelig noget som skal drøftes og genovervejes/genforhandles.
– Der skal støttes MAX op omkring visionen for “Børnenes Hovedstad”.
– Vi har nogle rigtig gode rammer i landsbyerne, en meget intakt bygningsmasse omkring vores skoler og foreningsliv – synes vi bør kigge på forholdene i centerbyerne Grindsted & Billund. Har Vestre skole behov for en hal, hvad med Billund? Hvilken aftale har foreningslivet på sigt omkring brugen af Enggårdshallen – nu ejet af Kirkbi. Hvorfor er summen for salget af Enggårdshallen ikke reserveret til evt. ny hal ved Billund idrætscenter?

Blot nogle få ønsker, tanker og visioner herfra.

Ulrich Kristensen
Byrådsmedlem for Venstre