Jeg forstår godt de flygtninge fra Syrien, hvis økonomiske overskud tillader det, at søge bedre forhold, end de eftersigende elendige flygtningelejre der er i nærområderne. Hvem ville ikke gøre det samme hvis muligheden bød sig og man ikke havde forventning om at opholdet uden for Syrien ville blive kortvarigt.
Jeg forstår dem godt. Forstår godt at de flygtninge der tidligere har levet et godt liv i Syrien, gerne vil fortsætte deres liv et sted hvor de kan se muligheder for fremtiden. Vi mennesker vil altid vælge det bedste, er der frit valg og lige pt. er både sociale ydelser og udsigterne til familiesammenføring bedre i Sverige end noget andet sted i Europa – derfor bliver Sverige det naturlige valg.
De mennesker som siden de besluttede at vandre op gennem det ene fredelige EU land efter det andet for at komme til Sverige, er ikke dog ikke længere flygtninge som de startede ud med at være, men migranter. Disse mennesker ønsker ikke vores hjælp eller beskyttelse her, hvilket klart afviger fra det vi tidligere har forstået ved flygtninge. Faktisk afviger det så meget, at vi bliver handlingslammede og ikke ved hvilket ben vi skal stå på. Vores verdensbillede har ændret sig.
Vores regering der ellers havde en klar politik inden valget, ved pludselig hverken ud eller ind og vælger at vende det blinde øje til de ulovligheder der sker lige for næsen af den, mens den forsikrer danskerne om, at der er helt styr på situationen og at alle regler overholdes til punkt og prikke.
Sandheden er selvfølgelig at, ingen af de mennesker fra Syrien eller andre afrikanske lande, der i disse dage passere vores landegrænse, er i besiddelse af et Schengen visum og alene af den grund kunne udvises promte. Regeringen tør slet ikke forholde sig til den sandhed, da det ville betyde kaos scener ved grænsen. Vores medier ville frådende fylde sendefladen med grædende børn og ophidsede voksne og de mest naive danskere ville slutte sig til hylekoret på venstrefløjen og formentligt kræve vores statsministers afgang.
Det er en svær tid at være regering lige nu, ingen tvivl om det. Schengen samarbejdet som regeringen altid har sat sin lid til, er smuldret og EU som regeringen ligeledes har stolet på, har vist sig så svag, at modstanden mod det, er større end nogensinde. Hvad skal det alt sammen ende med?
Hvor gerne vi end ville opfylde et hvert menneskes ønske om ophold i et givent land efter eget ønske, er det en uholdbar tanke. Det kan ikke nytte noget at vi bare lukker øjnene for de problemer der følger med sådan en folkevandring ingen af os ved hvornår stopper. Vi er nødt til at mande os op nu og stå ved de love vi selv har indført og huske os selv og hinanden på, hvorfor vi har dem. Vi er hverken kolde eller kyniske i Danmark af den grund. Lad os hjælpe flygtninge alt hvad vi overhovedet kan i nærområderne, så forholdene der kan blive bedre dag for dag – lad os bruge vores resourser fornuftigt.
Eva Thambipillai
Næstformand, Dansk Folkeparti Billund
