Læserbrev: Så er der billetter til fremtiden!


Efter lang tids ventetid er det nu lykkedes at få fremlagt og godkendt en ny plan for udstykninger af parcelhusgrunde i Hejnsvig.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at vi er blevet med at presse på for at få den rigtige og bæredygtige løsning, som har kunnet imødekomme borgernes ønske om placering såvel som tilkørselsforhold til Billundvej.

Grundene bliver placeret i umiddelbar nærhed af Billundvej og med forbindelse til cykelstierne, der fører mod områdets mange arbejdspladser i Billund og Grindsted.

Med denne nye lokalplan bliver der mulighed for vækst i en af kommunens små byer, en by som rummer mange gode muligheder for bosætning i form af dagpleje til de mindste, børnehave, skole og plejehjem. Udstykningen er placeret indenfor gåafstand af alle byens tilbud herunder dagligvarebutikken og flere muligheder for take-away.

Andre kommuner gør det samme: udstykker byggegrunde så tæt på Billunds arbejdspladser som muligt, men i de små byer fordi der er forståelse for, at der er familier, som føler sige bedre hjemme i en mindre by og overskuelige rammer.

Dejligt at vi i Billund Kommune også ser og udvikler potentialet for vækst i de mindre byer!

Venlig hilsen

Simon Nicolajsen Jørgensen, formand for Teknik, Plan og Kultur og Birthe Nielsen, Socialdemokratiet