Læserbrev: Specialtilbud eller økonomisk stoledans?


Der er noget, der ikke giver mening – eller sagt på en anden måde, jeg undres, når jeg i JV d.20.september 2017 læser, at konklusionerne i rapporten om lærernes sygefravær kan affærdiges med et ”tjek, det har vi taget hånd om”.

Når lærerne efterspørger ressourcer og viden til at løfte inklusionsopgaven, svares der, at lærerne får værktøjer i ”Program for læringsledelse” – er værktøjer i Program for læringsledelse mon de samme som lærerne efterlyser til inklusionsopgaven?

Specialpædagogik smurt ud i et tyndere lag over almenundervisningen sikrer at mange lærere har en basisviden om specialpædagogik. Men der er altså også brug for nogle lærere, der har uddannet sig i dybden og tilegnet sig særlige specialpædagogiske kompetencer. Ellers risikerer nuancerne at blive udvandet i løsningen af en kompleks opgave.

Tallet for det nye specialtilbud er estimeret til 15-20 elever for 0.-9.klasse. Hvordan kommer forvaltningen frem til dette, i min optik, lave tal?

Det sidste år jeg var ansat i psykologgruppen i PPR (PPS) visiterede jeg/vi 23 elever til 10 plus – et skoletilbud til unge, der er i målgruppen for STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Nogle af disse unge mennesker var ikke kendt af forvaltningen og havde ikke modtaget specialpædagogisk støtte tidligere i deres skolegang, nogle kom fra særligt udsatte familier, nogle havde diagnoser, nogle havde gået i de tidligere specialklasserækker, nogle havde ikke modtaget undervisning/været i skole i flere år, nogle havde fysiske eller psykiske handicap og andre havde brug for, at der var tid og en voksen til at hjælpe med at håndtere de sociale udfordringer, der spændte ben før de var klar til at modtage faglig indlæring.

Specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal hjælpe alle børn til at blive så dygtige de kan. Men har man arbejdet indenfor børn og unge området, ved man godt, at selvom en

henvisning til specialundervisning/specialpædagogisk bistand udover 9 timer skal være baseret på den enkelte elevs undervisningsbehov, bliver det mange gange til økonomisk stoledans.

Hvem snyder hvem, ved at sige, at det er der taget hånd om?

 

Venlig hilsen

Daisy Nykjær-Andersen, byrådskandidat for Radikale Venstre