Usikkerheden er tilbage efter det hen over sommeren og efteråret ellers begyndte at se bedre ud for vores branche. Rejselysten var på vej op og kulminerende i efterårsferien. Selv om vi stadig var et godt stykke fra niveauet i 2019, så begyndte optimismen at vokse. Den optur satte omikronvarianten en stopper for. Luftfarten er igen hårdt ramt af COVID-19s uforudsigelighed.

Usikkerheden og pessimismen har igen overtaget i den branche, der i forvejen er tyndslidt, og formentlig er den hårdest ramte af alle under pandemien. Nærmest dagligt indføres der nye restriktioner rundt om i verden, og ingen tør længere gætte på, hvornår luftfarten kan genoptage rejsen tilbage mod noget, der tilnærmelsesvis ligner den hverdag, vi kendte før COVID-19.

Vi er taknemmelige for den hjælp regeringen og Folketinget har ydet luftfartsbranchen. Kompensationsordningerne har gjort at de fleste til dato har klaret skærene, men i den aktuelle situation er vi igen stærkt udfordret.

De større flyselskaber og lufthavne ser ud til at komme gennem krisen om end med tab i milliardklassen. Det kan end ikke kompensationsordningerne råde bod på, og det vil stække Danmarks internationale tilgængelighed i de kommende år. Men det ser endnu værre ud i andre dele af branchen. Her tænker vi på alt fra flyskoler over værksteder og taxiflyvning til de mindre lufthavne rundt om i Danmark.

Gennem årtier har vi opbygget en stærk underskov af selskaber i den danske luftfartsbranche, og den må ikke blive væltet af den storm, COVID-19 har forårsaget. Indtil videre er der truffet aftale om ordningerne, der sikrer kompensation for de faste omkostninger frem slutningen af februar. Samtidig er der meget positivt at hente i den seneste trepartsaftale vedrørende arbejdsfordeling og lønkompensation. Men der er behov for mere, hvis det danske luftfartserhverv skal komme ud af COVID-19 krisen med konkurrenceevnen i behold.

En del aktører i branchen er ved at nå støttelofterne i de midlertidige statsstøtte-retningslinjer. Enkelte har nået det. Derfor appellerer vi til regeringen om at arbejde for, at EU-Kommissionen ser mere lempeligt på brugen af traktatens krisebestemmelser. Vi ser også meget gerne at den tidligere AOC-ordning genindføres og helst udvides, så flyværksteder og lufthavne også omfattes. Det vil være med til at fastholde vitale og uerstattelige kompetencer i erhvervet i en historisk svær tid.

Når politikerne skal diskutere løsninger for luftfarten, så skal de holde sig for øje, hvad der er på spil. Luftfarten har stor betydning for samfundsøkonomien. Høj international tilgængelighed er afgørende for fortsat udvikling af erhvervslivet og, ikke mindst, eksporten. Det har danske politikere både lokalt, regionalt og nationalt haft for øje gennem årtier. Lige nu er der en større risiko end nogensinde for, at det kæmpe arbejde og de enorme investeringer smuldrer.

Hvis ikke der findes holdbare løsninger for luftfartsbranchen, så vil der blive langt mellem flyafgangene med danske selskaber til og fra Danmark. Samtidig vil de ruter, der overlever, i vid udstrækning være betjent af udenlandske lavprisselskaber med enkelte ugentlige afgange. Det vil forringe erhvervslivets muligheder for tilgængelighed til markederne og forringe lufthavnenes udviklingsmuligheder. Samtidig er risikoen, at underskoven af flyskoler og værksteder mister deres eksistensgrundlag.

Det er er derfor essentielt at de nuværende kompensationsordninger opretholdes, indtil pandemien klinger af, så hele erhvervet holdes intakt. Samtidig mener vi, at det er tid til at samle alle gode kræfter, så vi sammen kan begynde diskussionerne om, hvordan en plan for dansk luftfarts revitalisering skal se ud. For selv om det lige nu ser sort ud, tror vi på, at det på et tidspunkt vil vende og igen gå den rigtige vej. Ud over de aktuelle COVID-19 relaterede udfordringer har vi en anden og mere langsigtet udfordring at håndtere. Nemlig klimaet.

Da Luftfartens Klimapartnerskab i foråret 2020 overleverede sine anbefalinger, havde vi håbet på en relativt hurtig politisk stillingtagen. Men COVID-19 og andre hensyn har gjort, at vi fortsat står uden de afgørende beslutninger, der kan få processen i gang. Klimapartnerskabets mål og anbefalinger er ambitiøse, men vi mangler den afgørende politiske beslutning om etablering af klimafonden for at komme i gang.

Regeringen har tilkendegivet at de afgørende beslutninger vil komme i 2022. Vi krydser fingre for, at de beslutninger vil tage afsæt i klimapartnerskabets anbefalinger, hvor indtægter fra klimaafgifter dedikeres til luftfarten. I mellemtiden har EU-Kommissionen fremlagt sit Fit for 55-udspil, der på mange punkter kan få stor betydning for luftfarten. Udspillets elementer skal der også tages hensyn til i regeringens kommende klimaplan. Effekterne af kommissionens forslag skal, i det omfang de realiseres, indarbejdes i en dansk køreplan og i forhold til klimapartnerskabets mål og anbefalinger. Vi skal sikre de ambitiøse mål, men også sikre at vi har et konkurrencedygtigt luftfartserhverv.

Der er med andre ord mere end nogensinde behov for at tage vare på erhvervet. Derfor er vores nytårsønske, at vi sammen får redet stormen af og med en fælles indsats kommer sikkert ud på den anden side.

Venlig hilsen
Kristian Tvergaard, Billund, formand for Brancheforeningen Dansk Luftfart