Læserbrev: Stem på Ann Charlotte

Jens Erik Astrup. Foto: facebook


Vi skal satse på Ann Charlotte, fordi hun er den mest erfarne og modne af kandidaterne og desuden er kendt for sin store menneskelighed.  Hun har mindst ligeså meget erfaring i det byrådspolitiske arbejde som hendes modkandidat, idet hun som medlem af socialudvalget også blev kendt for sit store engagement og indsats på det sociale område.

Anne Charlotte kunne meget let blive en STEMMESLUGER, idet hun som NYOPSTILLET kandidat til byrådet trak 208 personlige stemmer – til sammenligning fik Frede Nørskov 210.  Billund borgerne vil nok lægge mærke til dette.

Hertil kommer, at Ann Charlotte offentligt har givet udtryk for, at hun som leder af byrådsgruppen vil sørge for, at vælgerne kan kende forskel på den måde socialdemokraterne løser problemerne i kommunen på frem for venstres måde. En meget vigtig holdning i disse år, da besparelserne strammer til. Hun hylder Anker Jørgensens visioner.

Ann Charlotte har brugt den seneste tid på at fungere som partiformand i Billund. Hun er nu igen sulten efter kommunalpolitik og brænder for arbejdet her. Vi vil være rigtig godt tjent med hende som borgmesterkandidat for Socialdemokraterne i Billund Kommune .

STEM PÅ ANN CHARLOTTE

Med venlig hilsen

Jens Erik Astrup, Hejnsvig