Læserbrev: TAK!

Poul Erik Kristiansen


Der var jeg bare svineheldig!

Vel skal man da se sig for, men nu jeg har slået det sving tusinder af gange, så kom det fuldstændig bag på mig, at jeg ikke havde fået højre baghjul med op over den snekamuflerede fortovskant. Det er der, hvor jeg lige svinger op for at komme ind på Skulpturstien.

Det skal jo gå galt, når fingrene blev ved at klemme på speederen. Ergo så væltede scooteren, og jeg landede ude på cykelstien, eller var det delvis Jeg var med det samme klar over, at jeg i bogstavelig forstand var på røven – i hvert fald var jeg totalt hjælpeløs.

Men jeg havde dårligt lagt mig, før behjælpelige mennesker stod omkring mig. Men jeg ved, at jeg er meget tung, og underlaget var skøjteglat, så det var udelukket, at jeg kunne få fodfæste, hvilket nok ikke gjorde nogen forskel alligevel. Når jeg tænker på, hvor lidt trafik der er i denne tid, så er det jo et svineheld at styrte i de samme sekunder, som en stærk mand kommer forbi.

Scooteren skulle rejses først og bugseres i stilling. Jeg var stadig blank på, hvordan i alverden jeg skulle komme op, men vupti – så blev jeg løftet op, som om jeg var et barn – utroligt! Tusind tak Jeppe – jeg glemte at spørge, om du har dyrket vægtløftning. Fantastisk at slippe fra sådan et styrt med lidt knubs…