Læserbrev: ”Varme hænder” – faglært eller ufaglært?

Laila Poulsen stiller op til KV17 for Dansk Folkeparti. PR-foto


Nu stikker jeg hænderne ned i et hvepsebo. Der er en del debat om hvorvidt de varme hænder vi mangler i vores pleje sektor, skal være faglært eller om der er mulighed for at bruge ufaglærte. Om det så er ”pleje kadetter” Dette er jo et nyt glimrende ord, nytte jobbere eller andre som ikke lige har taget en faglig sundheds uddannelse. Jeg skal dog slå fast det ikke er frivillige jeg hentyder til. Frivillige er dem der melder sig til at spille et spil kort, gå en tur eller andet hyggeligt som vi ikke må underkende.

Jeg har haft en far (han er her desværre ikke mere gik bort i en alder af 57 år) som i 15 år sad lænket til en kørestol pga sclerose. Dette er ikke i Billund kommune. Men en kommune nordpå. Han var total fysisk lammet, men 100 % mental rask. Jeg har lyst at fortælle om hans hverdag som den oftest så ud. Jeg som hans datter varetog alt hvad der foregik med pleje, økonomi, handicaphjælpere til når han havde sine 2 mindreårige piger på weekend. Jeg var til stede ved alle visitationsmøder osv. Osv.

Han boede til 1 år før sin død i egen bolig. Og derefter på et plejecenter (som var et blandet center for ældre, fysisk og psykiske handicappede) Nu fortæller jeg om en typiske morgen. Både i eget hjem og da han kom på plejehjem.

2 sosu hjælpere og en nyttejobber (en ufaglært kontanthjælps/integrationsydelses  modtager) kom kl. 8 de 2 faglærte liftede far ud af sengen og ud på toilettet, og ordnede den personlige pleje. Imens de gjorde det lavede nyttejobberen morgenmad, ryddede op, og fandt vasketøj som skulle vaskes. Da min far var klar til morgenmad. Kørte 1 sosu hjælper videre til andre opgaver. Mens den anden fik givet min far hans medicin. Så kørte denne også videre. Nyttejobberen blev og ordnede vasketøj og madede min far. Han fejlsynkede rigtig meget. Men denne fandt hurtig ud af hvor små bidder han kunne spise og hvor langsomt det skulle gå. Og de faglærte var altså kun et nødkald væk. Min far havde en fest. Her var en der havde tid til at hygge om ham. Faglært eller ikke faglært. Han var da ligeglad. Og de 2 faglærte var videre i teksten til relevante opgaver. Dette morgenarrangement tog i alt ca 3 timer. Her var faglært personale i 1 ½ time. Resten klarede den ufaglærte nyttejobber. Min far var ”aktiv” og var ude om dagen på aktivitets center. Her var også nyttejobbere til at servere mad og give en hjælpende hånd med at made.

En sådan nyttejobber var der gennemsnitlig en måned i hverdagene. I dag timerne. Også kom der en ny. Det gjorde at det faglærte personale nåede ca 2 knap så syge borgere mere hver, end hvis de skulle have brugt 3 timer hos bare en borger. Min far havde altid et rent og pænt hjem. Var som regel glad. Som man nu kan være med den sygdom. Og vi havde ingen problem med at rengøring, tøjvask, oprydning, madlavning og i dette tilfælde madning, blev udført af en ikke faglært person der skulle yde noget for sin kontanthjælp/ integrations ydelse.

Vi havde også ufaglærte handicaphjælpere hver anden weekend i 48 timer til at passe min fars 2 små piger på 5 og 7 år. Det fungerede også uden de store problemer. Hen tyder til at ufaglærte også godt kan passe børn.

Vi er enig om at det ikke er alle i sådan en gruppe der vil kunne varetage disse opgaver. Men det må være de enkelte kompetence centre, der ved hvilke borgere der vil kunne varetage dette.

Jeg mener vi sagtens kan se på at bruge disse nyttejobbere på vores social og børne område. Uden det betyder at en ufaglært går ind og varetager en faglærts opgaver. Det er i hvert fald en dialog jeg vil tage hvis jeg bliver valgt ind i byrådet.

 

Venlig hilsen

Laila Poulsen, Byrådskandidat, Dansk Folkeparti