Læserbrev: Velfærd og politisk prioritering


I 2013 opnåede jeg valg til kommunalbestyrelsen første gang for Venstre, og med god opbakning dengang fra bl.a. kommuneformand Egon Mortensen fik jeg plads i økonomiudvalget.

Gennem de følgende fire år, oplevede jeg i forbindelse med budgetforhandlingerne de store dilemmaer omkring balancen mellem bl.a. velfærd, vækst, udvikling, politisk råderum, de samlede budgetter for kommunerne i forhandlingerne mellem KL (som repræsentant for kommunerne) og regeringen.

Alt i alt det store puslespil om kommunes samlet budget.

Jeg arbejder selv på det private arbejdsmarked. Her kender vi typisk de fleste af vores faste udgifter ved budgetlægning, og så må vi ellers ud og henter indtjening/omsætning hjem.

Kommunale budgetter, her kender vi “indtægten”, og så gælder det ellers om at fordele udgifterne, holde igen, love mere og/eller mindre på de forskellige områder/indsatser.

Gennem 2020 og 2021 har vi mødt en “ubekendt” som hedder Covid-19, mange ting har været sat på stand-by og andre ting har pludselig været muligt, uden loft i forhold til anlægsinvesteringer. Det bliver hverdag igen, og så strammes garnet!

Vi skal tænke os om, og søge samarbejde med andre kommuner hvor det giver mening – her tænker jeg bl.a. på handicap- og psykiatriområdet. Vi er en lille kommune – administrativt og i antal indbyggere. Vi kan ikke løse alle opgaver selv, og mest optimalt for alle borgergrupper. Vi skylder at række ud efter hjælp, og sikre en ordentlig behandling for alle.

Velfærd på ældreområdet står også mit hjerte nært, dette skal ikke løses med anbefalinger og gisninger, det kræver en politik for området, som vi vil være bekendt. Nemmere sagt end gjort, men når jeg hører om aftenvagter som er alene med måske 12-15 borgere, eller borgere som ikke længere aktiveres i dagtimerne, så ringer mine alarmklokker – det er ikke værdig ældrepleje (ej heller personalepleje)

Lokal ledelse ja tak, væk med regneark, tillid til personale og flere hænder. Vi skal arbejde i forskellige modeller, nogle borgere har også økonomi til at kunne tilkøbe sig nogle ydelser.

Vi er nødt til at turde tage denne debat – det drejer sig ikke om et A og B hold, men flere borgere har en økonomi til deres “seniorliv”, hvor de også selv ønsker at kunne tilvælge sig nogle ydelser – overvejelser jeg da allerede selv gør mig om livet engang i fremtiden….

Jeg vil gerne være med omkring disse udfordringer, og kommunes visioner/ambitioner generelt i forhold til velfærd, vækst og udvikling.

Derfor stiller jeg op til kommunalvalget i november – som kandidat for Lokalpolitik Forum, med en klar mission:

“En kommune, en vej – sammen”

Håber på Jeres støtte og opbakning

 

Venlig hilsen

Ulrich Kristensen