Læserbrev: Vi er mere end tilfredse med vores skole

Pernille Olsen


Jeg er hverken i skolebestyrelsen eller politiker i byrådet – jeg er en bekymret mor, med bange anelser om Stenderups skoles fremtid.

 

Som tilflytter til et lille samfund, finder man hurtigt ud af at skolen er livsnerven i byen. Man mærkede tydeligt under lockouten at byen ”døde”.   

 

Mine børn har siden 2012 haft deres daglige gang på Stenderup skole og børnehave.

 

I den mellemliggende periode, har vi prøvet flere forskellige modeller, for at bevare skolen. Det har vist sig at være gavnligt at gøre op med de ”gammeldags” aldersinddelte klasser – børnene bliver undervist på netop det niveau der passer til dem og ikke deres alder. Samt at jeg som forældre også oplever enorm hjælpsomhed og omsorg børnene imellem.  En sidegevinst er også at børnene, i fritiden, leger på kryds og tværs af alder og køn.

 

På en lille skole, som vores, bliver børnene set og set. Der er fokus på det enkelte barn og dets behov. Jeg er i den grad bekymret for at denne omsorg forsvinder, såfremt Stenderup Skole lukkes.

 

Der er kæmpe opbakning ved arrangementer på skolen. Bedsteforældre, beboere på plejehjemmet, forældre, nuværende som tidligere, optog alle pladser i hallen, da dramaugen mundede ud i eleverne optræden som ”Folk og røvere fra Kardemommeby”.

 

Folkeskolen er ikke kun en faglig læring, men også læring i sociale sammenhænge. Ture til fx asfaltbal, Legoland og zoo styrker disse kompetencer. Dette kunne ikke ske uden det kæmpe lærer engagement vi har på Stenderup skole.

Læreres synlighed i byen, udenfor arbejdstid, har en gavnlig virkning på såvel børn som forældre.

 

”Domino-effekten”, usikkerhed omkring vores skoles fremtid, som gjorde at forældre melder deres børn ind på andre skoler i området, viser nu sit triste ansigt.

Dog er det bemærkelsesværdigt at en elev nu er kommet tilbage til vores skole, da barnet ikke trives på Søndre Skole.

 

Trivselsmålingen, med svarprocent på 100, viser sit tydelige svar.

Kvalitetsmålinger, hvor vi ligger over Søndre skole, viser sit svar.

JA! – Vi er mere end tilfredse med vores skole! 

 

Så kære politikere, beslutningstagere og andet godtfolk – 

Derfor er det vigtigt for Stenderup-Krogagers borgere, små som store, at skole forbliver!

 

De bedste hilsner

En bekymret mor,

Pernille Olsen