Læserbrev: Visionen Børnenes Hovedstad – en tåget illusion i lånte fjer!


Visionen om Børnenes Hovedstad er intet mindre end fantastisk. Muligheden for at kunne udvikle kommunen til et univers for børnene, hvor de gennem leg, læring og kreativitet kan udvikle sig til skabende verdensborgere, lyder endda som et eventyr.

Et eventyr som fortællingen om den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Eventyret om den lille fugleunge der måtte gå så grueligt meget igennem, før den endelig blev til det, den end ikke turde drømme om; den dejligste af alle fugle.

Dog er visionen om børnenes hovedstad indtil nu ikke meget andet end et diset drømmesyn, et glansbillede af en illusion udklækket som gøgeungen i turistattraktionernes reder og kun overlevet i et skønmaleri af lånte fjer. For visionen er ikke for alle børn!

Jo for alle turisternes børn, og for de af byens børn, som formår at udnytte de tilbud, som visionen giver dem eventyragtige muligheder for.

Visionen rummer bare ikke de børn, som ikke uden hjælp evner at kaste sig ud som skabende verdensborgere og måske aldrig kommer dertil i livet. De børn må desillusioneret se konturerne af de børn, der har lært at flyve, og resignerende se sig om efter den hjælp, de ikke nåede at få, inden rugekasserne blev blæst bort i suset fra flyvefærdige børn. De børn synes ikke tænkt ind i visionerne om børnenes hovedstad.

Skal visionen virkelig ikke være visionær nok til kunne omfatte alle kommunens børn?

Lad os sammen udfordre visionen ved at drøfte den politiske vilje til at give alle børnene mulighed for at lære at flyve. Også de børn man ikke nåede at tænke ind i projektets rugekasse, inden denne blev åbnet og visionen blev sendt til himmels.

Lad os sammen tilskynde den politiske ansvarsbevidsthed til at give plads, mulighed og den rette hjælp til de børn, hvis sanser og handicaps besværliggør dem, bare at tænke på startbanen.

Lad os sammen minde politikerne om forpligtigelsen overfor dem der ikke bare lige kan.

De børn, der vil, når de kan, men kun kan, når politikerne vil.

På vegne af mine to fantastiske drenge med autisme

Jesper Holm, Billund