Landbrugselever på Christiansborg minutter før valgudskrivelse

Privatfoto


Få minutter før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev det kommende folketingsvalg var en flok elever fra Grindsted Landbrugsskole lige trådt ud af døren fra Christiansborg.

Her havde de besøgt det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen (V), som havde givet dem en rundvisning på sin arbejdsplads.  Under rundvisningen blev der blandt andet tid til en god snak om, hvad fremtiden bringer som ung landmand. Herunder hvad der politisk bliver gjort på området.

– Det var en fornøjelse at have besøg af eleverne fra Grindsted Landbrugsskole, som var meget interesserede i, hvad vi fra politisk hold gør for de unge landmænd. Det fik vi os en god snak om. Derudover var det jo også lidt sjovt, at eleverne næsten kun lige havde sagt farvel, inden statsministeren udskrev folketingsvalget fra talerstolen i folketingssalen, siger Anni Matthiesen.