Landbrugsskolens Sommercamp gennemføres i år

Grindsted Landbrugsskole. PR-foto


Mere end 20 unge mellem 12 og 16 år har meldt sig til årets Sommercamp på Grindsted Landbrugsskole. Det vækker stor glæde på skolen, der sidste år måtte aflyse campen på grund af for få tilmeldinger:

– Vi er meget henrykte, for så skuffer vi ingen i år, siger Landbrugsskolens forstander Lene Søholt Jacobsen. Skolen har endda rykket tilmeldingsfristen til den 23. juli for at få så mange som muligt med.

Sommercampen finder sted på skolen i uge 31 og kommer til at indeholde dyrepasning, landmands-OL, værkstedstimer, skydning, havetraktor-ringridning og meget mere.