LEGO Filmen 2 havde verdenspremiere i Billund

Foto: René Lind Gammelmark


400 gæster så med, da LEGOLAND midlertidigt åbnede dørene til verdenspremieren på den længe ventede LEGO Filmen 2 i parkens biograf.

– Vi er rigtig glade for, at verdenspremieren blev her i LEGOLAND Billund, hvor Emmet og mange af vennerne bor. Vi glæder os til at vise gæsterne i LEGOLAND en ny stor LEGO model fra filmen, som er klar, når vi åbner dørene til en ny sæson den 30. marts, forklarer direktør i LEGOLAND Billund, Christian Woller.

LEGO Filmen 2 var den længe ventede efterfølger til LEGO Filmen – Et klodset eventyr, som har haft kæmpe succes verden over.

Filmen bliver vist i biograferne fra den 7. februar.