LEGO House præciserer ny åbningsdato

Foto: LEGO House


LEGO House i Billund fastholder at man satser på at åbne huset igen for gæster den 24. april.

Det præciserer kommunikationschef Trine Nisssen overfor BillundOnline.dk.

– Det der har skabt forvirring er, at LEGO House i forlængelse af Coronakrisen har besluttet at gøre brug af trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation, der dækker perioden indtil 9. juni 2020. Det betyder, at størstedelen af LEGO House’ ansatte er blevet sendt hjem med fuld løn, formentlig indtil d. 9. juni, men med mulighed for at blive kaldt retur på arbejdet med kort varsel, såfremt det viser sig, at vi – som vi håber – kan åbne huset tidligere, lyder det fra LEGO House.

På https://legohouse.com/da-dk/info/covid-19/ kan man følge med i hvis LEGO House udskyder åbningsdatoen.