Lokal mand mistænkt for dobbeltdrab

Modelfoto


Den 30-årige dansker, der lige nu sidder fængslet i en sag om dobbeltdrab begået den 18. august stammer fra Billund, hvor han er opvokset.

Det fortæller kilder til BillundOnline.dk.

Den 30-årige blev efterlyst efter to mænd blev fundet dræbt i deres hjem i Sliema på Malta. Han er nu fundet i Cadiz i Spanien, hvorfra de maltesiske myndigheder kræver ham udleveret til retsforfølgelse.

Den 30-årige Billund-dreng er ifølge Ekstra Bladet tidligere idømt seks års fængsel i Danmark for salg af 4,1 kilo amfetamin, 250 gram kokain og 5000 ecstasypiller.