Lokale elever viser teknologiske løsninger frem

En model af kroppens fordøjelsessystem er blandt opgaverne i dette års Naturfagsmaraton. Arkivfoto


Rekordmange 5. og 6. klasseelever – blandt andet i Billund Kommune – er lige nu i fuldt sving med det 10-ugers innovationsforløb Naturfagsmaraton.

Forløbet afsluttes med lokale konkurrencer i sportshaller i hver enkelt af de mere end 40 deltagende kommuner og på tirsdag når Naturfagsmaratonen til Billund kommune.

Her vil ca. 500 elever præsentere deres forskellige løsninger på forløbets 10 udfordrende opgaver, som eksempelvis at designe et kunstig ben, der kan sparke præcist til en bold, eller at opfinde et hjælpemiddel, der kan hjælpe plejehjemsbeboere med at løfte ting op fra gulvet – eller at udvikle en model af fordøjelsessystemet, der viser madens vej igennem hele kroppen.

De elever der har præsenteret de bedste løsninger på de ti opgaver præmieres med et Naturfagsmaratontrofæ.