Lokale koordinatorer tilfredse med indsamlingsresultat


Det er to tilfredse lokale koordinatorer i henholdsvis Distrikt Billund og Grindsted, der i dag kan se tilbage på en god indsamlingsdag søndag i Dansk Flygtningehjælps tjeneste.

I Billund samlede 24 positive og engagerede indsamlere 19.545,5o kroner ind, mens Grindsted-folkene samlede hele 34.000 kroner ind. Begge steder kan beløbene stige efterhånden som mobilpay-betalingerne registreres på de lokale indsamlere, lyder det fra de to koordinatorer, Marianne H. Nørgaard og Maibrit Kongshaug.