Lokale og nationale forhold vendes i GAS revyen

Aktørerne er ved at være klar til premieren på årets GAS-revy. Privatfoto


Selvom fokus sædvanligvis er på Grindsted og omegnsbyerne i den årlige GAS Revy, så er der også plads til at få vendt nationale emner. Som i år eksempelvis er regeringen, ulven og fodboldlandsholdet.

– På performancesiden har vi hævet niveauet endnu en tand med masser af dans på scenen. Hvad det indholdsmæssige angår, holder vi fuld skrue med et væld af gode grin, lyder det fra GAS-formand, Anne Lise Holm.

Årets GAS Revy løber af stabelen i denne uge fra onsdag til og med lørdag. Forestillingerne finder sted på 10. klasses centret i Tinghusgade og billetter købes i Cirkeline eller via gas-grindsted.dk