Lynghedeskolen skal have ny leder

Arkivfoto


Billund kommune leder lige nu efter en ny skoleleder til Lynghedeskolen. Den nuværende på posten, Dorthe Bønning Møller, har valgt at gå på pension, og håbet er at en ny leder kan træde til per 1. april 2020.

Lederen af Lynghedeskolen vil være en del af et ledelsesteam på fem og vil have ansvar for en skole, der ligger på to fysiske matrikler, afdeling Søndre i Grindsted og skolen i Stenderup/Krogager.

Der er 670 elever og 120 medarbejdere på Lynghedeskolen som har flere særlige undervisnings- og pasningstilbud.

Stillingen er nu slået op og Billund kommune forventer at kunne afholde 1. samtale den 18. februar og 2. samtale ugen efter.