Mærk golf-suset i Gyttegård

Arkivfoto


Igen i år forsøger Gyttegård Golfklub at gøre opmærksom på golfsporten ved at arrangere “Golfens Dag”. Her er der ifølge forretningsfører, Jens Elvang, mulighed for at få stillet sin nysgerrighed om, hvad golf egentlig er for en størrelse.

– Golf er en sport, man skal prøve. For når man første gang rammer bolden, så er de negative tanker væk, og fascinationen opstår. Uanset alder og kondition. Så glem alt om dyre medlemskaber og lange ventelister – de findes praktisk talt ikke længere, siger Jens Elvang.

På Golfens Dag lørdag den 18. april holder Gyttegård Golfklub åbnet hus for alle interesserede, der selv kan prøve kræfter med at ramme bolden. Aktiviteterne starter kl. 11.00 hvor der vil være rundvisning, mulighed for at prøve at mærke ”suset”, prøve at putte, at spille et hul på Gyttegård Golf Klubs par-3 bane og naturligvis få mere information om klubben.