Mangel på dagplejere i Billund by

Arkivfoto


Billund kommune har svært ved at rekruttere dagplejere til Billund by. Derfor holder kommunen onsdag aften et informationsmøde, der gerne skulle give nysgerrige et indblik i dagligdagen som dagplejer under Billund kommune.

– Lige nu mangler vi 2-3 dagplejere til Billund by, og vi har fået lidt forhåndstilkendegivelser fra interesserede, der gerne vil høre mere om jobbet som dagplejer, siger leder af Dagplejen i Billund kommune, Tove Nedergaard.

Mødet foregår i Stordagplejen i Billund Centret i morgen onsdag fra kl. 17.30-19, og her vil der være almindelig information omkring jobbet som dagplejer:

– For nogen kan det godt virke lidt voldsomt med 48 arbejdstimer i ugen i eget hjem, men vi har fået nogle af vores dagplejere med til mødet, hvor de kan fortælle om dagligdagen, siger Tove Nedergaard.