Masser af ledige vaccinetider i Esbjerg de kommende dage

Foto: René Lind Gammelmark


Er du født mellem 1942 og 1945 og vil du gerne modtage en COVID-19 vaccine?

Så har Sydvestjysk Sygehus masser af ledige tider her onsdag og torsdag i vaccinationscenteret på Ørnevej i Esbjerg.

Ifølge kommunikationsmedarbejder Rikke Rasmussen er der henved 1000 ledige tider de kommende to dage.

Opfordringen til de ældre i netop den målgruppe og deres pårørende er at få tjekket e-boksen om der er kommet indkaldelse til vaccine og få bestilt tid nu.