Mekaniker til Billund Lufthavn


Vi søger snarest en erfaren mekaniker, der brænder for at servicere og vedligeholde lufthavnens mangeartede former for materiel og udstyr.

Dine arbejdsopgaver:

Dine primære arbejdsopgaver vil være reparation, service og vedligehold af lufthavnens materiel og udstyr, som inkluderer alt lige fra små el traktorer, specialudstyr til det største brand- og snerydningsudstyr.

Vores forventninger:

Vi søger en faglært mekaniker med uddannelse og erfaring indenfor enten lastvogne, landbrugsmaskiner, gaffeltruck, entreprenørmaskiner eller autobranchen.
Du har bred erfaring med servicering af mange forskellige former for køretøjer og udstyr.
Som en væsentlig del af værkstedskulturen er du i stand til at arbejde selvstændigt og fleksibelt med opgaverne.
Vi lægger vægt på, at du har en god fysik, ordenssans, selvstændighed samt lyst og evne til at samarbejde.
Du behersker IT på brugerniveau samt har et vist kendskab til engelsk, så du kan læse og forstå tekniske manualer.
Det er endvidere en fordel, hvis du har stort kørekort og gaffeltruckcertifikat.
Du skal efter en forventet oplæring på ca. 1 år indgå i en vagtordning, hvorfor bopæl inden for en radius af 30 minutters kørsel fra lufthavnen er en forudsætning.

Kontakt:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder Niels Poulsen på telefon 7650 5365. Du kan læse mere om Billund Lufthavn på www.bll.dk

 

FAKTA OM JOBBET

Ugentlig arbejdstid: Stillingen er på fast daghold – 37 timer pr. uge.

Særlige vilkår: Du kan fremvise en straffeattest uden anmærkninger.

Materiel: Er en afdeling under Drift og Vedligehold og beskæftiger 14 medarbejdere, hvor alle hjælper alle. Vi har en fri omgangstone og stor frihed under ansvar.

Søg jobbet: Vi ser frem til at modtage din ansøgning og udførlige CV via vores hjemmeside www.bll.dk/job-i-lufthavnen.

Ansøgningsfrist 22. april 2019