Mere end 1 million passagerer i tredje kvartal


I september måned benyttede 307.705 passagerer Billund Lufthavn. Det er en stigning på 12.853 passagerer, og det er første gang, der er mere end 300.000 rejsende i september.

– Stigningen i passagertallet har været stabil gennem det meste af året, og med resultatet for september har der været mere end 1 million rejsende i tredje kvartal, fortæller lufthavnschef Kjeld Zacho Jørgensen.

– Tredje kvartal er afgørende for de fleste inden for luftfarten, så det er rigtig godt at se, at det stadig er muligt at vækste til et endnu højere niveau, fortsætter lufthavnschefen.

Udenrigsruterne havde 200.950 rejsende, hvilket er en stigning på 10.875 passagerer, og igen står Netværksselskaberne står for det meste af væksten, som det har været tilfældet gennem hele året.

Indenrigsruterne havde en beskeden vækst på 523 passagerer i forhold til tidligere, og her er det især DAT-ruten til Bornholm, der har bidraget til vækst, da den ikke blev fløjet i september sidste år.