MTB-rute igen med i årets Stjernetour

Arkivfoto: Helle Mølgaard / Sydbank Stjernetour de Grindsted


Tilmeldingen til Sydbank Stjernetour de Grindsted den 5. maj er i fuld gang. Løbet, der arrangeres af Grindsted Cykelmotion, er det 26. løb i rækken.

– Det glæder os at tilmeldingerne strømmer ind og vi varmer op til de sidste måneder med forberedelser i udvalgene omkring løbet. Alle mand er i gang og der er rigtig travlt, siger formand for Stjernetouren, Karsten Andersen.

Igen i år vil der også være en MTB-rute i Grene Sande til årets StjerneTour.

– MTB sporet i Grene Sande er i denne weekend blevet gennemgået og repareret og udbygget i fællesskab af medlemmer fra flere klubber omkring Grindsted-Billund. Det er et stort arbejde som til gengæld sikrer en fin tur på MTB i naturskønne omgivelser, siger Karsten Andersen.