Næsten en kvart mio til Billunds butikker


Det blev til næsten en kvart million kroner da Billund Handelsforening i aftes samlede ind til støtten af Billunds butikker efter corona-krisen.

Ikke alle virksomheder ser ud til at komme helskindet igennem, men med en massiv støtte fra borgerne ser det ud til de har en lidt bedre chance end før.

Borgerne ringede lystigt donationer ind, ligesom der blev solgt rigtig mange indkøbsnet, hvor kunstner Dorthe Værnhøj har sat sin velkendte streg. Salget af net, køb af LEGO-klodser som var en slags lodseddel, gav i skrivende stund knap 240.000 kroner, men salget af net fortsætter lidt endnu. Hvis man skal have bragt sit købte net ud, skal bestillingen være indsendt på mobile pay 46187, inden mandag aften kl. 20. Derefter kan man bestille nettene hos Beth Baun, hvor de også kan afhentes.

Hele showet blev sendt på handelsforeningens facebook-side og på YouTube.

Der var travlt i callcenteret, hvor borgere og virksomheder ringede ind med donationer og bestillinger af indkøbsnet. Foto: Ulrik Wulf Nielsen
Altid festlige Lisbeth Baungaard Gammelmark fra Beth Baun var et frisk pust i udsendelsen. Foto: Ulrik Wulf Nielsen