Nicolai Højgaard vinder Great Northern Challenge


Nicolai Højgaard fra Billund strøg i dag helt til tops i golfturneringen Great Northern Challenge, hvor 35 spillere stillede til start.

Golfbanen Great Northern på Fyn, som Thomas Kirk Kristiansen står bag, afviklede den nye golfturnering for første gang i dag.

Og vinderen blev altså Nicolai Højgaard, der gik turneringen i 71 slag – et enkelt under banens par. Med sejren slog Nicolai Højgaard store golfnavne som Thomas Bjørn, Mads Vibe-Hastrup og brormand Rasmus Højgaard, der endte på en delt 17. plads.

Med sejren fulgte et trofæ og 100.000 gode danske kroner.