Nissemor kom forbi

Privatfoto


Det var ikke julemanden, men nissemor der kom forbi, da dagplejen i Stenderup-Krogager fredag holdt juleafslutning. 18 børn og fem dagplejere benyttede heldagslegestuen i Idrætscentret i Krogager til at ønske hinanden glædelig jul og danse rundt om det flot pyntede juletræ.

Og begejstringen var da også stor hos børnene, da selveste Nissemor kom forbi – og endda havde gaver med i sin sæk.

– Både børn og voksne hyggede sig, lyder meldingen fra dagplejer Lise S. Larsen.