Norwegian udvider igen i Billund Lufthavn

Foto: BLL.dk


Flyselskabet Norwegian fortsætter væksten i Billund Lufthavn og indleder snart tre nye ruter fra Billund. Det drejer sig om Salzburg i Østrig og Las Palmas og Malaga i Spanien.

Det betyder, at Norwegian øger antallet af sæder til salg med 58 procent fra Billund i forhold til vinterhalvåret 2018.

– I Norwegian arbejder vi hele tiden på at tilbyde vores kunder de bedste og mest smidige rejseoplevelser. Ruterne fra Billund gør det nemt for vores jyske passagerer, der kan flyve direkte til den spanske sol eller de sneklædte østrigske alper, siger Senior Vice President Commercial Short Haul, Magnus Maursund, i en pressemeddelelse.

Info om ruterne:

  • Billund til Salzburg (SZG) to gange om ugen på onsdage og lørdage. Flyves fra 4. januar til 7. marts.
  • Billund til Gran Canaria (LPA) afgår én gang om ugen på onsdage. Flyves fra 30. oktober til 25. marts.
  • Billund til Malaga (AGP) afgår tre gange ugentligt på tirsdage, onsdage og fredage. Flyves fra 29. oktober til 27. marts.