Nu venter finalen for BillundSkolens piger

Der var pres mod Lundgårdsskolens mål, men gæsterne formåede at holde Billund fra fadet i hele anden halvleg.


Med en sikker 3-0 sejr hjemme over Lundgårdskolen fra Tjørring ved Herning sikrede BillundSkolens piger sig i dag en plads i kreds-finalen. Allerede efter tre et halvt minut stod der 2-0 til Billund på måltavlen – på to hurtige scoringer fra Julia Nissen. Den unge Billund-pige er nu oppe på ni mål indtil videre i skolefodboldturneringen.

Målet til 3-0 blev sat ind af Luna Eriksen, men så kom hjemmeholdet heller ikke til flere scoringer. Tjørring-skolen fik lukket af, men fik omvendt ikke åbnet op for BillundSkolens kompakte forsvar og dermed blev det ved de 3-0.

Nu gælder det så kredsfinalen. Den spilles næste fredag mod vinderen af opgøret mellem Løjt Kirkeby Skole og Tjæreborg Skole. Den kamp spilles først på mandag, og først der står det klart om Billund-pigerne igen skal spille hjemme eller om turen går syd- eller vestover.

Julia Nissen fik Fidusbamsen for en solid indsats - og to mål.
Julia Nissen fik Fidusbamsen for en solid indsats – og to mål.