Ny skolesti klar til indvielse

Foto: CoC Playful Minds


På fredag er den nye skolesti mod BillundSkolen klar til indvielse.

Det er CoC Playful Minds der står bag arrangementet, der finder sted fredag den 11. februar mellem kl. 14.30 og 15.30.

Her er der mulighed for at prøvekøre stien, der er placeret mellem Søndermarksvej og Kærvej/Hybenvej, og som har fået en farverig makeover.

Her serveres der kakao ligesom det også vil blive afsløret, hvad den nye sti kommer til at hedde – og det er selvfølgelig børn, der har bestemt navnet.